Samtidig melder selskabet om en meget tilfredsstillende indtjening.
- Salgsudviklingen har været præcist som målsat, og vi glæder os over, at vi på den måde hjælper endnu flere mennesker med at dække deres helt basale behov for vand og komfort, siger koncernchef Carsten Bjerg, Grundfos.
Selskabet har afsat en pæn del af indtjeningen til ny forskning og udvikling af ny teknologi. Det og øgede udgifter generelt trækker det primære resultat ned fra 2,2 milliarder kroner til 2,0 milliarder kroner.
Resultatet før skat lander også på to milliarder kroner.
- Når vi formår at lave en sådan vækst i økonomisk svære tider, er det ikke mindst fordi vi har succes med vores satsning på grønne og bæredygtige løsninger, siger Carsten Bjerg.
Mange vesteuropæiske markeder er lige nu en smule stagnerende, så det er på andre markeder Grundfos øger sin omsætning.
- Vi forudser lavere markedsvækst i Europa de næste mange år, så her bliver vores udfordring at skabe væksten selv uden medvind fra et voksende marked, siger Grundfos-chefen.
Han glæder sig over, at Grundfos er blevet globaliseret i tide og har etableret sig i de dele af verden, hvor den økonomiske vækst vil finde sted.
Det gælder blandt andet de såkaldte BRIK-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina - men også lande som Tyrkiet, Thailand, Ukraine, Vietnam og Mellemøsten.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker