Meningsmålingerne og valgstedsmålingerne har alle peget i samme retning: En ny regering og Helle Thorning-Schmidt som statsminister.
Alligevel er Socialdemokraternes næstformand, Nick Hækkerup, langt fra sikker på sejren
- Den er slet ikke hjemme endnu. Exit polls er forbundet med betydelig usikkerhed, og det er prognoser også.
- Den er først hjemme, når rigtige stemmer er talt op af rigtige valgtilforordnede, siger Hækkerup til Ritzau.
Foreløbigt ser det ud til, at den røde blok kan samle 90 mandater alene.
Men der skal ikke flyttes mange stemmer, før en ny regering bliver afhængig af de nordatlantiske mandater.
For Nick Hækkerup betyder det dog ikke noget, at man måske må ty til mandater fra Grønland og Færøerne for at kunne mønstre et flertal.
- Det afgørende er, om der kommer en socialdemokratisk statsminister eller ej. Alle 179 folketingsmedlemmer er lige gode og tæller lige meget, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde