Halvdelen af Danske Banks kunder overvejer skifte
56 procent af Danske Banks kunder overvejer at skifte bank.
Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV2.
Flere af landets store banker meldte mandag om et øget antal henvendelser fra potentielle kunder, men ifølge professor i økonomi- og virksomhedsledelse på Copenhagen Business School, Caspar Rose, kan landets mindre banker også se frem til nye kunder.
- Der er ikke nogen tvivl om, at en del af de kunder, som siger farvel til Danske Bank eller bliver gået så at sige, de vil skynde sig over i de lokale og regionale banker.
- Netop fordi de i den gruppe af banker har en eller anden form for lokal forankring, siger Caspar Rose til TV2.
I målingen svarer 73 procent af de adspurgte, at det i høj grad er bankernes ansvar at servicere kunder uanset økonomi.
I Danske Banks hovedkvarter håber man på at kunne overbevise kunderne om at blive i banken.
- Jeg kan se nu, både på de besøg jeg har haft i dag, og når jeg taler med vores kundelinje, at når vi rent faktisk er i dialog med kunderne, så lykkedes det i betydelig grad at forklare kunderne om fordelene og gennemsigtigheden.
- Så må tiden jo vise, om det er godt nok, siger Tonny Thierry Andersen, direktør i Danske Bank, til TV2.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker