Hele verden kan spille kasino hos Tivoli
Da Georg Carstensen i 1843 for første gang slog dørene op til forlystelseshaven Tivoli i København, havde han nok ikke forestillet sig, at det skulle ende med, at forlystelseshaven inviterer spillefugle over hele jordkloden indenfor i et online kasino.
Men det er sket. Tivoli har fået international licens til at drive spillevirksomhed, og onlinekasinoet TivoliCasino.dk bejler nu til spillere over hele verden. Det giver Tivoli helt nye muligheder for at tjene penge året rundt.
Siden åbningen af det i 2012, har det kun været danskere med gyldigt NemID, der har kunnet spille i onlinekasinoet, der tilbyder over 150 forskellige spil.
- Tivoli er et internationalt brand, og med den nye internationale kasino-licens kan stort set hele verden spille hos os.
- Med tilladelsen i hånden vil der åbne sig helt nye døre og indtjeningsmuligheder, hvilket vil komme forlystelsesparken og forretningen Tivoli til gode, siger Lars Liebst - administrerende direktør i Tivoli.
For at kunne bejle til verdens spillefugle har Tivoli oprettet et nyt selskab på Malta. Det var et krav, for at Tivoli kunne få international licens for spilvirksomhed, at forlystelsesselskabet skulle oprette selvstændig virksomhed udenfor Danmark.
Valget af Malta er sket, fordi landet er medlem af EU og netop har internationale spillelicenser, der administreres af det maltesiske myndigheder. Tivoli begrunder også valget med, at "som medlem af EU har Malta den fordel, at både lovgivning og skatteforhold er transparente."
Tivoli har i en årrække arbejdet på at udvide sin nuværende forretning fra at være sæsonbetonet til at være en helårsforretning. Den internationale spilletilladelse betyder, at Tivoli året rundt kan drive forretning i udlandet.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker