Her følger oversigt over den græske krise

* Januar 2001: Grækenland træder ind i euro-samarbejdet.

* November 2004: Grækenland indrømmer, at det har pyntet på sine økonomiske nøgletal, så landet opfyldte kravene for at blive medlem af møntunionen.

* Marts 2005: Regeringen reagerer på et stort statsunderskud ved at indføre en massiv spareplan.

* Oktober 2009: George Papandreou bliver premierminister. Statens gæld fortsætter med at vokse.

* November 2009: Papandreou erkender, at landets økonomi er i "intensiv behandling". De europæiske finansministre begynder åbent at tale om problemerne i Grækenland.

* December 2009: Kreditvurderingen af Grækenland sættes ned. Aktiemarkederne over hele verden falder efterfølgende.

* Marts 2010: Regeringen annoncerer massive besparelser.

* April 2010: Papandreou kontakter Den Internationale Valutafond (IMF) for at låne penge.

* Maj 2010: EU og IMF tildeler Grækenland et lån på 110 milliarder euro på den betingelse, at budgetunderskuddet bliver nedbragt.

* April 2011: Store demonstrationer mod sparekravene. Den græske økonomi fortsætter med at trække sig sammen.

* Juni 2011: Papandreou erkender, at landet har behov for endnu en stor økonomisk indsprøjtning fra EU. Ellers truer en statsbankerot.

* Oktober 2011: De 27 EU-lande og 17 eurolandene holder en række topmøder for at få endnu en redningspakke på plads for Grækenland. 31. oktober meddeler premierminister George Papandreou til EU-partnernes store forbløffelse, at han ville sende redningspakken til folkeafstemning.

* November 2011: EU-Kommissionen og eurolandenes økonomi- og finansministre kræver, at alle partiledere i en ny græsk samlingsregering skriver under på, at de vil overholde kravene i redningspakken. 10. november træder Papandreou formelt tilbage som regeringsleder. Dagen efter bliver den politisk uafhængige Lucas Papademos taget i ed som leder af en ny samlingsregering.

* Februar 2012: Grækerne forsøger at finde en løsning, der kan redde græsk økonomi.

/ritzau/