Hewlett-Packard, der er verdens største producent af computere, meddeler, at det sker som led i en omfattende rekonstruktion.
De 27.000 stillinger skal væk inden 2014.
Planen er ifølge en meddelelse fra Hewlett-Packard, at forretningsprocessen skal gøres mere simpel, som det hedder.
Innovation skal fremmes, og der skal leveres bedre resultater for kunder, ansatte og aktionærer.
De første oplysninger om nedskæringen kom i sidste uge, da flere amerikanske medier rapporterede, at Hewlett-Packard var på vej med en stor plan for en rekonstruktion.
Men da forlød det, at der skulle fjernes omkring 30.000 stillinger.
Andre kilder sagde til Reuters, at det var 25.000 stillinger.
Analytikere har i nogen tid ventet, at noget skulle ske i forbindelse med topchefen Meg Whitmans plan om at smelte koncernens computerdivison og printerdivision sammen.
Et af de store problemer for Hewlett-Packard er, at mobiltelefoner med computere og også såkaldte tabletcomputere som Apples iPad bliver stadig mere populære.
Det rammer salget af traditionelle computere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker