Venstre taber regeringsmagten, men partiet er fortsat Danmarks største parti.
Derfor er det med blandede følelser, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) indstiller sig på at aflevere nøglerne til ministerbilen.
- I dag falder vælgernes dom jo, og vi kan se, at det bliver en kneben sejr til rød blok. Det er ærgerligt. Jeg ville gerne have fortsat, siger Hjort Frederiksen til TV2.
- Det glædelige er, at Venstre har haft et kanonresultat.
- For Venstre er det en utrolig glædelig dag i dag. Vi har været langt nede, så det er en kæmpe bedrift, at Lars Løkke har kunnet trække Venstre så langt frem, siger Hjort Frederiksen.
Selvom meningsmålingerne har peget mest i retning af en valglussing til Venstre, så er partiet gået frem med 0,5 procent af stemmerne - svarende til et mandat - viser prognosen, efter at 99,2 procent af stemmerne er talt op.
Efter 10 år som minister understreger Claus Hjort Frederiksen, at han personligt vil fortsætte det politiske arbejde i oppositionen. Og i den forbindelse er valgresultatet vigtigt, understreger han.
- Det giver et godt udgangspunkt for den oppositionsrolle, vi nu skal have som leder af oppositionen, siger Hjort Frederiksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde