Hold 2 vel ankommet til Beijing

 

Hold 2 blev modtaget med et ordentligt knald ved ankomsten til Beijing den fjerde dag i det kinesiske nytår. Netop den dag blev der absolut ikke sparet på krudtet. Trætte men meget eventyrlystne tog de fleste af gæsterne med på en aftentur ud mellem krudt og kugler for at nyde synet af Den Himmelske Freds Plads med aftenbelysning.
Kejserudflugten var første udflugt for hold 2. Solen skinnede på en smuk dag fyldt med spændende oplevelser. Desværre holdt Mao nytårsfrerie, så vi må vente med at besøge ham til en anden dag.
Den Himmelske Freds Plads og de mange spændende historier, som knytter sig til den, var et forrygende syn. Vi besteg den Hinmmelske Freds Port nøjagtigt som formand Mao gjorde, da han udråbte Folkerepublikken Kina 1. oktober 1949.
Vi besøgtre også Den Forbudte By og dens 9.999 rum eller næsten. Vi sprang nogle af dem over. Et utroligt interessant besøg, som satte mange tanker i gang. Kulhøjenblev besteget og et flot syn over Den Forbudte By blev nydt.
Herefter var det tetid, hvor vi blev belørt om, at te ikke altid skal drikkes af en pose med snor i. I Kina er det en hel videnskab, og man kunne se, at de er utroligt stolte af deres tetraditioner  i Kina. Inden aftensmaden blev der budt på en lille appetitvækker på et kinesisk natmarked. Rigtig mange af gæsterne nød en friturestegt skorpion eller en kakerlak. Selv vores guide Anne Mette lod sig lokke for første gang til at smage denne delikatesse.

Se billedgalleri fra Klub FTs tur til Beijing.

Foto: Hold 2 ankom til Beijing torsdag eftermiddag lokal tid. Foto: Susanne Østergaard

Torsdag ankom hold 2 til det forårsagtige Beijing.

Offentliggjort Sidst opdateret