Holger K: SF's tilbagegang til at leve med

SF's tidligere formand Holger K. Nielsen kalder SF's valgresultat "til at leve med".

Ifølge de foreløbige prognoser - og alle meningsmålinger - så står SF til at miste flere mandater på vej mod ministertaburetterne, men det kommer i anden række, mener Holger K.

- Vi går en smule tilbage, men det er til at leve med, siger den tidligere formand, der blev afløst på posten af Villy Søvndal.

- Historisk set er det meget flot, at vi nu står, hvor vi gør, siger han.

Spørgsmål: SF står til ministerposter. Hvilken post kunne du tænke dig?

- Det er jeg ikke specielt optaget af. Alle vil gerne være minister, men det er ikke noget, jeg sådan har tænkt over, lyder det fra Holger K. Nielsen.

/ritzau/

SF's tidligere formand Holger K. Nielsen kalder SF's valg "til at leve med. Han afviser ministerdrømme.

Offentliggjort Sidst opdateret