Hver syvende dansker pjækker fra arbejde
14 procent af os har taget en pjækkedag inden for det seneste år.
Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Beregninger fra erhvervsorganisationen viser, at det koster virksomhederne 814 millioner kroner, hvis 14 procent af danskerne tager én pjækkedag om året.
- I en tid, hvor der tales om, at vi skal arbejde mere, og hvor produktivitet skal op, kan en væsentlig reduktion af pjækkeriet være med til at skabe de nødvendige forbedringer, siger Rikke Bregendahl Ørum, chef for HR og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv.
Meget peger endda på, at pjækkeriet er værre, end det danskerne selv vil indrømme. For hele 41 procent af danskerne kender en, som har pjækket inden for det seneste år, viser undersøgelsen.
- Heldigvis mener de fleste jo, at man skal passe sit arbejde, men det kan godt se ud til, at pjækkeriet er mere omfattende end som så, hvilket selvfølgelig er bekymrende.
- Hvorfor folk pjækker, har vi ikke spurgt til - men uanset årsagen, så er det ikke i orden, siger Rikke Bregendahl Ørum.
Hun mener, at hvis man har brug for en fridag, så må man bruge de muligheder, der er. Det kan for eksempel være at bruge sine feriedage.
- Hvis pjæk handler om, at man har for travlt i sit job og har brug for at trække stikket ud, så er det ikke mindre vigtigt, at man tager det op med sin chef, så situationen og arbejdsforholdene kan blive drøftet, siger Rikke Bregendahl Ørum.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker