Der har været ekstra gang i optællingen af stemmer til folketingsvalget i Ikast-Brande Kommune.
For andet valg i træk er kommunen den hurtigste til at pløje stemmesedlerne igennem og levere det endelige resultat af optælling og fintælling af både listestemmer og personlige stemmer.
Ikastkredsen havde i alt 25.560 stemmer, og stemmeprocenten lå samlet på 87,9 procent.
Valgstederne lukkede torsdag klokken 20.00, og alle stemmerne i Ikast-Brande Kommune var talt op klokken 00:57 natten til fredag.
I alt er seks valgkredse færdige med at tælle blå og røde krydser. Det drejer sig om Ikastkredsen, Himmerlands-kredsen, Kolding Nordkredsen, Kolding Sydkredsen, Vardekredsen og Mariagerfjordkredsen.
Når alle landets kredse er færdige med optællingen, ved man med sikkerhed, hvilke kandidater der får en plads i folketingssalen.
Allerede nu er det dog sikkert, at blandt andet Naser Khader (K), Charlotte Dyremose (K) og Helge Adam Møller (K) må sige farvel til hverdagen bag Christiansborgs mure.
Folketingsvalget 2011 har fået rekordmange danskere til at sætte kryds. Stemmeprocenten landede på 87,7, hvilket er den højeste siden 1984.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet