Iben Krog: Storregion vil have nemmere ved at løse læge-manglen
Iben Krog tror på, at en ny storregion vil kunne afhjælpe lægemanglen lokalt. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Folketingskandidat Iben Krog bakker op om regeringens ønske om at slå region Sjælland og region Hovedstaden sammen.
LOLLAND-FALSTER: Iben Krog - lokal folketingskandidat for Venstre - talte mandag med repræsentanter fra regeringstoppen og blev briefet om sundhedsudspillet. Og med visse forbehold tager hun godt imod det.
- Centralisering er aldrig godt i sig selv, så hvis jeg hører nogen tale om at slå ting sammen og centralisere, får jeg røde knopper. Men her har man forsøgt så meget i så mange år, og det er ikke lykkedes at løse udfordringen med lægemangel. Vi er så tæt på Region hovedstaden, at den suger læge-ressourcerne, så Region Sjælland har ikke formået at rekruttere. Derfor er jeg åben for at prøve nye løsninger, siger hun og uddyber:
Centralisering er aldrig godt i sig selv.
Iben Krog (V), folketingskandidat
- De løsninger, regeringen præsenterer, bliver nemmere at gennemføre i en stor region, hvor København får et medansvar.
Hvad tænker du om bekymringen for, at Lolland-Falster med 100.000 borgere næppe får ret mange medlemmer af et nyt regionsråd for 2,7 millioner borgere?
- Den bekymring er reel og skal tages seriøst. I dag har vi ikke valgt andre lokale end Heino Knudsen, som nu træder ud. Det nærmeste Venstre-medlem er fra Vordingborg, og jeg har kunnet mærke, at vi ikke har nogen valgt.
Men du mener ikke at sammenlægningen af den grund er en dårlig idé?
- Nej. Men det gør det endnu mere vigtigt, at vi får stillet nogle stærke kandidater op.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker