Det er Berlingske, der søndag bringer historien om, at lande som Den Demokratiske Republik Congo, modtager danske pensionskroner.
Særligt problematiske er investeringer i netop DR Congo, hvor volden er regeringsdrevet, lyder det fra Vagn Berthelsen, generalsekretær i IBIS.
- Når danske pensionskasser køber statsobligationer fra DR Congo, er det en blankocheck til et regime, hvis regering og hær ifølge FN udfører systematisk undertrykkelse, vold og massevoldtægt mod sin egen befolkning, siger han.
Vagn Berthelsen opfordrer til, at man baserer køb af statsobligationer på en grundig analyse af landet og menneskerettighederne.
- Målestokken må være, om der sker fremskridt for menneskerettigheder og korruption, så lån i form af statsobligationer kan være med til at skubbe positivt til en udvikling, mener Vagn Berthelsen, der efterlyser klare retningslinjer på området.
Indtil et sæt etiske retningslinjer er færdigudviklet, mener Ibis ikke, at danske pensionsselskaber bør investere i statsobligationer fra kaoslande.
Pensionsbranchen afviser ændre praksis så længe der ikke findes internationale regler for investeringerne.
- Som branche mener vi ikke, at det er et område, hvor vi kan spille en aktiv rolle. Jeg synes, at vi har en fornuftig balance i dag, siger formand for Forsikring & Pension Peter Damgaard Jensen, som også er direktør i PKA til Berlingske.
- Men hvis FN, EU eller den danske regering lægger op til, at vi kan gøre andet, vil vi klart tage det op og se på det, tilføjer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde