Industrien: Vækstpenge gør det ikke alene
De skrantende europæiske økonomier vil fortsat have problemer, når EU's stats- og regeringschefer som ventet vedtager en vækst- og jobpagt med vækstinitiativer til næsten 900 milliarder kroner.
Det mener Sinne Backs Conan, europapolitisk chef i Dansk Industri. For som pagten også understreger, er det nødvendigt med fortsat fokus på besparelser.
- Vækstinitiativerne i sig selv kan ikke løse krisen. Det er vigtigt, at landene samtidig får styr på deres økonomier, siger hun og fortsætter:
- Men vi synes det er positivt, at der er samlet en pakke af konkrete initiativer. Det er både midler, som kan være rettet direkte mod virksomheder - og også midler, som er rettet mod større projekter.
Hendes udmelding kommer efter, at EU's 27 stats- og regeringschefer torsdag på et topmøde i Bruxelles er blevet enige om afgørende elementer i den ny vækst- og jobpagt.
Den vil efter vedtagelse poste over 120 milliarder euro, svarende til 892 milliarder kroner, i unionens trængte økonomier for at sparke gang i væksten og skabe arbejdspladser.
Og vækstinitiativerne i pagten kan være med til at fastholde danske arbejdspladser - og måske endda skabe flere.
- Hvis man får gang i aktiviteter, der bliver finansieret af midlerne, så vil det have en positiv effekt på virksomhederne.
- Så afhængigt af projekternes størrelse kan man opretholde arbejdspladser og måske skabe endnu flere, siger Sinne Backs Conan.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde