Indvandreres beskæftigelse stiger - danskernes falder
Det er svære tider på det danske arbejdsmarked, men tilsyneladende er indvandrerne i Danmark en smule bedre til at hage sig fast i beskæftigelse end personer af dansk oprindelse.
Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i arbejde, er steget fra 47,7 procent 1. januar 2011 til 48 procent 1. januar 2012. Det er en lille stigning på 0,3 procentpoint, viser tal fra Danmarks Statistik.
Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse faldet 0,1 procentpoint til 73,8 procent, mens den er steget med 0,5 procentpoint til 59,8 procent for indvandrere fra vestlige lande.
Både for mænd og kvinder med rødder i ikke-vestlige lande har udviklingen været en smule mere positiv end for personer af dansk oprindelse.
For mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande er andelen med arbejde steget med 0,7 procentpoint mod 0,3 procentpoint for mænd af dansk oprindelse.
For kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande er andelen i beskæftigelse den samme i 2011 og 2012, mens den er faldet med 0,5 procentpoint for kvinder af dansk oprindelse.
Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen har været størst for indvandrere fra Thailand med 1,8 procentpoint og Pakistan med 1,4 procentpoint.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker