Investorer er vilde med Jyske Banks fusion med BRFkredit
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Fusionen mellem Jyske Bank og BRFkredit, som parterne offentliggjorde mandag aften, er tilsyneladende en rigtig god idé, hvis man spørger investorerne.
Tirsdag morgen har aktierne i Jyske Bank haft medvind fra morgenstunden på fondsbørsen. Efter en times handel stiger bankens aktier næsten otte procent - helt nøjagtigt 7,85 procent til kurs 330,80.
Jyske Bank havde oprindeligt annonceret at fremlægge årsregnskab tirsdag, men regnskabet blev allerede offentliggjort mandag aften.
Samtidigt oplyste Danmarks tredjestørste bank, at den går sammen med Danmarks fjerdestørste realkreditinstitut.
Det sker ved, at Jyske Bank overtager samtlige aktier i BRF Holdning mod udstedelse af nominelt 237.600.000 kroner nye aktier i Jyske Bank svarende til 25 procent af selskabskapitalen.
Dermed bliver BRF Holding den største aktionær i Jyske Bank. Derudover betaler Jyske Bank kontant 100 millioner kroner til BRF Holding.
I alt kan prisen for BRF Kredit sættes til cirka 7,4 milliarder kroner. Fusionen begrundes med, at krisen fra 2009 til 2013 har sat banksektoren under pres.
Koncernen får en samlet kundebase på cirka 900.000 kunder, 149 afdelinger, cirka 4600 medarbejdere samt en balance på cirka 480 milliarder kroner, heraf udlån på omkring 335 milliarder kroner og en egenkapital på 27,8 milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker