- ISÆR STORT FORDI JEG KÆMPER FOR DANSK PAS
Turpal Bisultanov til Thor Masters finaler i Nykøbing F. Hallen - som han også vandt. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Nykøbing-beboeren og verdens største brydetalent, Turpal Bisultanov, sætter ord på følelsen efter sin nominering til "Bestsellers Olympiske Håb".
NYKØBING: Mens Nykøbing-bryderen kæmper for dansk statsborgerskab og retten til at repræsentere Danmark til OL, er han blevet nomineret til "Bestsellers Olympiske Håb".
Og hovedpersonen selv, Turpal Bisultanov var klar i mælet, da Folketidende talte med ham om hans nominering:
- Jeg er beæret, stolt og glad. Det er især stort, fordi jeg har en situation, hvor jeg kæmper for mit danske pas, og folk stadig tror og håber, jeg kan være med til OL, siger Turpal Bisultanov.
Det er nemlig noget, der giver ekstra benzin på bålet, når han skal forberede sig til sit andet forsøg på indfødtsretsprøven - som han dumpede sidst pga. et enkelt forkert svar.
Stolt af mennesket
Formanden for Det Nationale Kraftcenter, hvor Bisultanov træner, var også fuld af rosende ord til bryderen - som han selv indstillede til prisen.
- Han er et forbillede på flere måder. Jeg er super stolt af ham som bryder, men også som menneske. Han viser, at selvom han er flygtning, så er han godt uddannet på handelsgymnasiet, og så har han succes på og udenfor madrassen, siger Thor Hyllegaard.
Den store tillid er også noget, der gavner den herboende bryder med tjetjenske rødder.
- Det giver mig endnu mere motivation til at blive ved, siger han.
Turpal Bisultanov, Alexandra Bøje og Sofie Heby Pedersen er nomineret til prisen som olympisk håb.
Prisen, der uddeles i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark, overrækkes ved showet Sport 2022 i januar.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker