It-selskab bag Java lapper sikkerhedsproblem i NemID
It-selskabet Oracle har udsendt en opdatering af programmet Java. Den afhjælper to sårbarheder i Java, som potentielt kunne udnyttes af it-kriminelle.
Det sårbare Java-program har været et problem for ikke mindst brugere af NemID, og eksperter har derfor advaret mod Java-brug de seneste dage.
På en blog meddeler Oracle om opdateringen af Java. Sårbarheden har ramt Java i forbindelse med brug af webbrowsere.
- Oracle anbefaler, at denne opdatering anvendes hurtigst muligt, fordi disse sårbarheder kan udnyttes og fordi visse angreb er mulige via forskellige hackerværktøjer, oplyses det.
For at udnytte sårbarheden i Java skal en angriber narre pc-brugeren til at besøge en ondsindet netside. Derved får angriberen adgang til at lægge skadelig kode ned på computeren.
I den nye opdatering skifter Oracle automatisk sikkerhedsniveauet i Java til høj. Det betyder, at brugerne udtrykkeligt skal give lov til afvikle programstykker, som enten er usignerede eller selvsignerede.
Dermed får man som bruger en advarsel, hvis man besøger en usikker hjemmeside, og muligheden for at afvise den skadelige kode.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker