James Last trak fulde huse i Berlin


Foto: Søren Hansen Selv om køen var ufatteligt lang, tog det kun cirka 15 minutter, før Klub FTs gæster var kommet ind i hallen og på plads.

Af Søren Hansen

Der var cirka 10.000 publikummer, der skulle slusses gennem indgangene, da Klub FTs gæster ankom til O2 World lørdag aften. Men er der noget, tyskerne har styr på, så er det organisering. Så selv om køerne foran indgangene var ufatteligt lange, så tog det kun omkring 10-15 minutter, før man var inde i hallen, hvor koncerten startede præcis klokken 20.00, og hermed var der fest i Berlin. Efter cirka 2,5 times koncert kun afbrudt af en kort pause var alle g mættet med indtryk fra en flot og velspillet koncert med 80-årige James Last.
Flere end 80 millioner solgte plader kan James Last prale med, og når det gælder salgstal, er han verdens mest succesrige bandleder - med flere end 200 guldplader og 17 af platin. Og der kommer stadig nye udgivelser.
Som tidligere nævnt, oplever vi nærmest høj-sommer i Berlin, så flere deltagere endte med kaffe på fortovscafé, og på det tidspunkt var klokken altså omkring midnat.
Søndag formiddag forlader gæsterne hotellet klokken 10, hvor de skal se lidt mere af byen, før det for alvor går hjemad.
Byrundturen bringer blandt andet gæsterne til området omkring den moderne Potzdammer Platz med imponerende byggeri i stål og glas. Her i nærheden ligger de nordiske ambassader, Berlins nye opera, og der er heller ikke langt til Holocaust Mindesmærket, Checkpoint Charlie og den genopstandne pragtgade Friedrichstrasse.
Først på eftermiddagen sættes kurs mod færgen i Rostock.
Midt på eftermiddagen forlod gæsterne Berlin og satte kursen mod hjem Lolland-Falster. Turen ned ad Kurfürstendamm gik ikke stille af. Det viste sig nemlig, at der i den ene bus befandt sig to fødselarer, og de 50 øvrige passagerer i bussen begyndte straks at "Happy Birthday". 
Mandag sætter en ny gruppe kursen mod en James Last koncert. Denne gang i bandlederens fødeby Bremen, hvor gæsterne skal til koncert tirsdag aften.




Klub FTs gæster oplevede en flot og velspillet koncert i Berlin.

Offentliggjort Sidst opdateret