Jobtal i USA overrasker negativt
Foto: Spencer Platt /Scanpix
Spencer Platt /Scanpix
I august blev der skabt 169.000 job i USA, hvis landbruget ikke tælles med. Og det er færre end forventet, da økonomerne havde regnet med en stigning på 180.000 ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.
Men den amerikanske beskæftigelsesrapport overrasker og viser, at der blev skabt 11.000 færre job end ventet.
Amerikansk økonomi har vist klare tegn på fremgang i de seneste måneder, men fremgangen er langt fra prangende, vurderer chefanalytiker Ulrik Bie fra Nykredit.
- Du får ikke høj vækst i USA medmindre du får gang i privatforbruget, og husholdningerne har ikke pengene, og med svag jobskabelse, så er der ikke meget der tyder på høj vækst, siger Ulrik Bie til Ritzau.
Arbejdsløsheden i USA ligger med de nye jobtal på 7,3 procent mod 7,4 procent i sidste måned. Økonomerne havde ventet en uændret arbejdsløshed på 7,4 procent.
- Det er dybt trist på det her tidspunkt i opsvinget, da arbejdsløsheden falder, fordi folk forlader arbejdsstyrken, og det er ikke et godt tegn. Vi har brug for, at amerikanerne aktivt går ind og spørger efter job, så de tæller med i arbejdsstyrken, siger Ulrik Bie.
- Det, vi ser, er, at flere og flere opgiver at forsøge at finde et job, forklarer analytikeren.
Analytikerne har ventet i spænding på jobtallene, fordi det måske gav et tegn om, hvad Federal Reserve Bank, USA's centralbank, vil gøre med seddelpressen. Men nu kan den formentlig kører uændret, vurderer cheføkonom fra Sydbank Jacob Graven
- De fleste har ellers hidtil forventet, at Federal Reserve Bank vil bremse seddelpressen og nedtrappe opkøbene af obligationer for nye penge fra de nuværende 85 milliarder dollar om måneden på det næste rentemøde 18. september, siger han.
Beskæftigelsen i den private sektor voksede med 152.000 ansatte i august mod en ventet stigning på 161.000.
Samtidig med de nye tal for august reviderer rapporten juli måneds tal til 104.000 nye job frem for 162.000 tidligere.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde