Jyske Bank: DR bør også komme ud af busken
Jyske Banks direktør for udenlandske anliggender, Jens Lauritzen, forstår godt, hvis seerne ryster på hovedet efter at have set bankens rådgivning i Jyske Bank i Schweiz i DR's dokumentar "I Skattely".
- Hvis man ser den udsendelse uden baggrundsviden, fremstod vores rådgiver ikke særlig heldigt. Så kan jeg godt forstå, hvis man ryster på hovedet og siger: Hvad er det dog, der foregår, siger Jens Lauritzen.
Rådgiverens råd er stik imod Jyske Banks politik og retningslinjer.
- Der er en anden præmis end den, DR lægger frem. DR's "forretningsmand" vil flytte ud, lave et offshoreselskab for at undgå at betale skat.
- Efter de to første møder sender vi ham et skriftligt oplæg, hvor vi gør opmærksom på, at vi ikke rådgiver omkring skat, og at det skal gøres korrekt.
- Vi har lagt dokumentationen ud på vores hjemmeside, både det skriftlige brev til DR's "forretningsmand" og materialet fra de to første møder med ham samt den EU-erklæring, han skrev under på, siger Jens Lauritzen.
Da Jyske Bank, ifølge direktøren, har lagt al dokumentation frem på sin hjemmeside, bør DR gøre det samme.
- Vi opfordrer DR til at offentliggøre hele deres materiale. Der blev vist 10 minutter ud af 11 timers optagelser.
- Vi rådgiver indenfor de gældende regler. Skattesvig og skatteunddragelse medvirker vi ikke til, siger Jens Lauritzen.
Af DR Dokumentaren fremgik det også, at Jyske Bank i Gibraltar har haft en sag ved EU-Domstolen, som er sendt retur til den spanske højesteret. Sagen drejer sig om mulig hvidvaskning af penge.
- Den sag afgøres i december. Det var Spanien selv, der ville have den prøvet ved EU-Domstolen på grund af usikkerhed.
- Vi har ikke forsøgt at unddrage information, men den skal efter Gibraltars love gå gennem Gibraltars tilsyn - ikke gennem banken. Det var det, der var stridens kerne, siger Jens Lauritzen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker