Jyske Bank sælger datterselskab
Silkeborg Data A/S skifter ejer. Jyske Bank sælger selskabet til den danske kapitalfond Axcel, oplyser Jyske Bank i en meddelelse til Fondsbørsen.
Silkeborg Data er en førende leverandør af løn- og personalesystemer til den offentlige sektor og har ifølge Jyske Bank gennem de senere år præsteret en betydelig vækst.
Salget sker for at udnytte data-selskabets potentiale fuldt ud, og fordi Jyske Bank ønsker at fokusere på sit kerneområde.
Salget af Silkeborg Data A/S ventes at påvirke Jyske Banks resultat med godt 300 millioner kroner efter skat i regnskabet for første kvartal 2014, oplyser banken.
Salget er dog betinget af, at konkurrencemyndighederne godkender det, oplyser Jyske Bank.
Ved salget til kapitalfonden har Jyske Bank tillagt det stor betydning, at dataselskabet fortsat vil være markant til stede i Silkeborg for at skabe yderligere vækst og arbejdspladser.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned