Kammeradvokat: Dong kan ikke få erstatning

- Jeg mener derimod ikke, at der er grundlag for at rejse et erstatningskrav mod Anders Eldrup, skriver Kammeradvokaten i en meddelelse.

Det begrunder Karsten Hagel-Sørensen med, at Anders Eldrup misligholdelse af kontrakten ikke er sket med egen eller andres vinding for øje, men udelukkende på baggrund af det, som Eldrup har anset som værende i virksomhedens interesse.

Kammeradvokaten har foretaget sin vurdering på baggrund af en redegørelse fra advokatfirmaet Norrbom Vinding.

Kammeradvokaten forholder sig også til, hvor stor en godtgørelse Anders Eldrup er berettiget til i forbindelse med sin fyring.

Her skriver Karsten Hagel-Sørensen, at energikoncernen havde en "saglig begrundelse" til at fyre Anders Eldrup.

Men samtidig slår kammeradvokaten fast, at Eldrups handlinger - primært i forhold til de lukrative ansættelsesforhold for visse medarbejdere - der førte til fyringen hverken "enkeltvis eller tilsammen kan karakteriseres som væsentlig misligholdelse".

- Konsekvensen heraf er, at bestyrelsen er berettiget til at indtage det standpunkt, at Anders Eldrup ikke har ret til at fratrædelsesgodtgørelse efter direktørkontraktens punkt 3.2.1 eller punkt 3.2.2 (12 måneders + 9 1/2 måneders vederlag), skriver Kammeradvokaten.

Det vil sige, at Eldrup ikke har ret til de mange millioner i fratrædelsesmillioner, som han ellers i første omgang var stillet i udsigt.

Derimod har Anders Eldrup ifølge Kammeradvokaten ret til et opsigelsesvarsel på 12 måneder. Det vil sige, at han skal modtage løn i 12 måneder også selv om han ikke arbejder, svarende til cirka seks millioner kroner.

/ritzau/

Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen, der er blevet bedt om at forholde sig til gyldigheden af Dongs fyring af administrerende direktør, Anders Eldrup, mener ikke, at energikoncernen kan kræve erstatning fra Eldrup.

Offentliggjort Sidst opdateret