Det samme gælder flere andre kapitalfonde, der ejer danske virksomheder. På listen over danske virksomheder, der kan være på vej til at skifte hænder, finder man ifølge Børsen blandt andet Matas, BTX Group, Bladt Industries og ISS.
Fondene har øjnet et vindue i markedet og gør derfor klar til at sælge virksomhederne videre.
- Markedet ser relativt stærkt ud nu. Der har været stilstand i en periode, men der er sket er skifte, og der er grøde i markedet, siger Henning Aasmul Olsen, partner i advokatfirmaet Bruun og Hjejle, der har speciale i virksomhedshandler, til Børsen.
- Der er rigtig mange sager undervejs, og en god del af dem er over en milliard kroner i størrelse, tilføjer han.
Kapitalfonden EQT, der blandt andet ejer KMD, ISS og BTX Group, vil ikke bekræfte, at man er i gang med et salg af it-virksomheden, men partner i EQT's danske afdeling Morten Hummelmose siger, at der er grund til optimisme:
- Det ser fornuftigt ud, og vi forventer, at der kommer mere aktivitet i 2012. Der er mere styr på Grækenland, og aktiemarkederne ser fornuftige ud, siger han til Børsen.
For et år siden så fondene også muligheder for at sælge virksomheder videre, men da kom den europæiske gældskrise i vejen. Så nu er det på tide for fondene at sælge, siger Amanda Tonsgaard, der er partner i advokatfirmaet Hannes Snellman:
- Der er ingen tvivl om, at flere fonde ligger inde med selskaber, som de har ejet i så lang tid, at det taler for, at de skal sælge nu, lyder det fra Amanda Tonsgaard.
Ifølge Børsen vil flere af virksomhederne efter alt at dømme ende hos en anden kapitalfond efter et salg.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde