Den ene af uglerne i Danmarks mest besøgte kirkeuglepar i Arnum øst for Ribe viser sig nu at være kommet til verden i det centrale Holland. Det vil sige, at uglen, der i år har fået fem unger sammen med sin danske mage, er fløjet mindst 400 kilometer fra det hollandske til det sønderjyske for at stifte familie.
Kirkeuglens lange træk blev afsløret via ringmærkning.
Formanden for Dansk Ornitologisk Forenings uglegruppe, Klaus Dichmann, fotograferede den ene af de voksne kirkeugler i landsbyen Arnum mellem Ribe og Haderslev, og da han kom og fik forstørret de digitale fotos, viste det sig, at fuglen var ringmærket i 2002 i Holland.
Den længste afstand, en ringmærket dansk kirkeugle har tilbagelagt, er 71 kilometer. Ringmærkning har vist, at danske kirkeugler i gennemsnit trækker under 25 kilometer væk fra det sted, hvor de kom ud af ægget.
Den danske bestand af kirkeugler skranter. Forskerne vurderer, at der i dag kun lever omkring 100 par kirkeugler herhjemme, og de findes stort set udelukkende i Himmerland og det sydlige Jylland.
Et treårigt forskningsprojekt har for nylig afsløret, at de små ugler mangler føde som regnorme, insekter, mus og småfugle under yngletiden i maj-juli. Vil man hjælpe den trængte ugle, skal man sikre afgræssede enge nær redestederne, og fodring i yngletiden kan give en øget ungeproduktion.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker