Kloge udlændinge dumper Danmark
Danmark er hægtet af i kapløbet om kloge hjerner udefra.
Det viser en rangliste fra World Economic Forum baseret på svar fra virksomhederne i OECD-landene, skriver Jyllands-Posten.
Her placerer Danmark sig på en 19.-plads, både når det handler om evnen til at tiltrække og til at fastholde højtuddannede udlændinge.
Og den placering er fortjent, mener seniorforsker og ph.d. Frederik Thuesen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI.
- Jeg er ikke sikker på, at vi er bedre end som så, selv om der er sat mange initiativer i søen, og der har været meget fokus på rekruttering, siger han til Jyllands-Posten.
En højtuddannet udlænding skaber ifølge Dansk Industri (DI) i gennemsnit en værdi svarende til knap to ekstra job, og med sin familie bidrager vedkommende med et overskud på 250.000 skattekroner om året.
- Hvis ikke dette emne bliver taget meget alvorligt, bliver konsekvensen, at vi går glip af udenlandske talenter, som bidrager positivt til statskassen, og som skaber vækst og arbejdspladser i virksomhederne, siger Claus Aastrup Seidelin.
Han er arbejdsmarkedskonsulent i DI.
Minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Morten Østergaard (R) erkender, at Danmarks 19. plads langtfra er god nok.
- Vi er bestemt ikke gode nok. Det skal være lettere for virksomheder at tiltrække og fastholde udlændinge, siger han.
Regeringen vil næste år komme med en plan for, hvordan Danmark bliver bedre til at tiltrække og fasthold de kloge udlændinge, skriver avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker