Klub FT på MS Nordkapp

Af Ulla Skovsmose

Lørdag den 5. juni
I dag siger vi farvel til Norge og MS-Nordkapp. Solen skinner og det er bare om at nyde de sidste ”postkort indtryk”, et begreb gæsterne har opfundet, fordi det landskab vi sejler forbi, er ligesom at kigge på et smukt postkort.

Vi stod af i Bergen og vil være tilbage på Sydhavsøerne sidst på aftenen.
 
 
Torsdag den 3. juni
Det helt fantatiske lys på Lofoten onsdag aften udeblev, det blev i stedet regn og dis, men sådan er vejret heroppe, det skifter hurtigt.

Torsdag formiddag krydsede vi Polarciklen, og det blev fejret med levertran og en lille én på dækket. Alle gæster fik også et certifikat.

Resten af dagen er til afslapning, med nogle afstikkere i land. MS-Nordkapp lægger til i alt 34 gange undervejs på turen til Bergen. Skibet fragter også varer og personer mellem byerne heroppe.

Tidligt fredag morgen lægger vi til i Tronheim, hvor vi skal på udflugt.
 
 
Onsdag den 2. juni
Natten mellem tirsdag og onsdag var vi til midnatskoncert i Ishavskatedralen i Tromsø, det var meget stemningsfyldt og lysindfaldet i kirken var helt specielt grundet et stort mosaikvindue, der samtidig var altertavle.

Onsdag morgen var der tid til afslapning på dækket og til rigtig at få udforsket skibet.

Havet er også blevet roligt igen og de gæster, der var søsyge i går. er kommet på benene igen – så der meldes alt vel herfra.

Iaften skal vi på tur til det naturskønne Lofoten med det helt fantaktiske lys.

Foto: Foto: Ulla Skovsmose

Der har været mange flotte indtryk for Klub FT's gæster.

Offentliggjort Sidst opdateret