København ligger i top fem over dyre byer
Foto: Bjarke Bo Olsen /Scanpix
Bjarke Bo Olsen /Scanpix
Det er dyrt at tage på ferie i en storby.
Men faktisk behøver vi som danskere ikke klynke, for vi skulle være vant til det høje prisniveau, hvis vi tager København som udgangspunkt.
Mens Oslo, Zürich, Tokyo og Geneve indtager de fire første pladser over de dyreste byer i Verden. Det viser den årlige opgørelse fra den schweiziske bank UBS.
Samlet har 72 byer verden over fundet vej til listen, hvor den indiske hovedstad Delhi ryger ind som den billigste, efterfulgt af Mumbai og Bukarest.
UBS har fundet frem til de dyre og billige storbyer ved at fylde indkøbskurven med 122 varer og services. Lægger man husleje oveni, er det dog New York, Hongkong og Dubai, der topper listen.
Ser man på lønningerne, topper de i Zürich, Geneve og i København. Mens lønchecken i Delhi og Mumbai for en arbejder kun løber op i seks procent af gennemsnitslønnen i Zürich.
Får man trang til en Big Mac, er der stor forskel på, hvor lang tid man skal arbejde.
Efter ni minutter på jobbet i Tokyo, kan man købe sig en burger - mens man skal arbejde 81 minutter i Nairobi. Bor man i København, skal man arbejde i 16 minutter for at få råd til burgeren.
Er det en iPhone, der står højest på ønskesedlen, kan man som ansat i Zürich købe den efter 22 timers arbejde. I Manila skal man arbejde det dobbelte.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker