Københavns Hotel d'Angleterre genåbner 1. maj
Michael Jackson, Madonna, Rolling Stones, Bruce Springsteen, Justin Timberlake og Robbie Williams er blandt de mange stjerner, som har tilbragt nætter i luksus på det berømte Hotel d'Angleterre på Kgs. Nytorv i København.
Og nu kan de vende tilbage, for efter en omfattende renovering genåbner Hotel dAngleterre 1. maj. Hotellet har været lukket i to år, mens det er blevet renoveret for omkring en halv milliard kroner, skriver standby.dk.
Mens Hotel dAngleterre ved lukningen i juni 2011 havde 123 værelser, får det nye hotel 90 værelser, hvoraf 53 klassificeres som suiter.
- Det går rigtig fint. Vi åbner 1. maj med en soft opening, 35 værelser vil være klar - resten følger til efteråret, siger Dorte Rønnow Hansen, midlertidig direktør for hotellet, til standby.dk.
Hvem, der skal være den nye hoteldirektør, er endnu ikke offentliggjort.
Fonden tilbagekøbte i 2010 hotellet fra de islandske ejere og forventer fremover cirka 100 ansatte.
Ifølge standby.dks oplysninger blev Hotel d'Angleterre med sine daværende søsterhoteller i København i 2007 solgt for en milliard kroner til islandske investorer.
Siden blev Front Hotel overtaget af Scandic Hotels, mens First Hotels nu har driften af Hotel Kong Frederik ved Rådhuspladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet