Københavns Lufthavn sælger Newcastle Airport-aktier
Københavns Lufthavne A/S har indgået en aftale om at sælge sin ejerandel på 49 procent af aktiekapitalen i NIAL Group Ltd. (NIAL), som er moderselskab til Newcastle International Airport.
Det oplyser Københavns Lufthavne fredag i en fondsbørsmeddelelse.
Køberen er en fond administreret af AMP Capital Investors Limited.
De øvrige 51 procent af NIAL's aktiekapital ejes af syv kommuner, som under et betegnes som "LA7". Salget af Københavns Lufthavnes ejerandel i NIAL er godkendt af LA7.
Det forventes, at en endelig gennemførelse af transaktionen sker medio november 2012.
Københavns Lufthavne forventer, at frasalget vil påvirke selskabets resultat før skat for fjerde kvartal 2012 med mellem 750 og 770 millioner kroner.
En del af Københavns Lufthavnes strategi har siden 2007 været at fokusere aktiviteterne på drift og udvikling af Københavns Lufthavne. Salget af NIAL er et led i denne strategi.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde