Københavns Lufthavn sætter ny sommerrekord
Københavns Lufthavn slog i år alle tiders rekord for sommertravlhed. I alt rejste 7.037.210 millioner passagerer gennem lufthavnen i Kastrup i løbet af juni, juli og august, oplyser Københavns Lufthavne.
Det er 356.465 flere passagerer end sommeren 2012, og dermed sætter lufthavnen ny rekord. Væksten er især drevet af en stigning i passagertallet for august på 6,4 procent i forhold til året før, hvilket gør det til den mest travle august nogensinde i lufthavnen.
- Det har været en meget travl sommer, men takket være udvidelsen af Terminal 2 med 1400 kvadratmeter og nye check-in automater og -skranker har vi været i stand til at servicere det stigende antal passagerer.
Det siger Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.
- De køer, der uundgåeligt opstår på travle sommerdage, har simpelthen været kortere og er blevet afviklet hurtigere end tidligere. Vi er glade for, at vores markante investeringer i udbygning af lufthavnen virker, tilføjer han.
I august steg antallet af udenrigspassagerer med 6,4 procent, hvilket blandt andet skyldes vækst hos lavprisselskaberne Norwegian og EasyJet.
Antallet af passagerer med mellemlanding i København steg 10,3 procent, mens der blev syv procent flere indenrigspassagerer.
Indtil videre er det samlede antal passagerer i lufthavnen i år steget med 3,2 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned