Københavns Lufthavn sætter passagerrekord i juli
Rekordmange rejsende brugte Københavns Lufthavn i juli. For første gang nogensinde havde lufthavnen over 2,4 millioner passagerer på en enkelt måned.
- Til trods for det gode vejr hele juli og et mindre fald i chartertrafikken på 15.000 passagerer har danskerne samlet set valfartet på sommerferie i udlandet som aldrig før - hele 130.000 flere med rutefly end i juli sidste sommer.
- Så der er stigning på stort set alle fronter, siger Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavn, i en pressemeddelelse.
Helt præcist 2.426.424 passagerer kom igennem Københavns Lufthavn.
Det var en stigning på næsten fem procent i forhold til juli i fjor. I år er passagertallet indtil videre steget med 2,6 procent.
Antallet af udenrigspassagerer er steget med 4,2 procent, mens der var 16,1 procent flere indenrigspassagerer. Antallet af passagerer, der brugte lufthavnen som et mellemstop på rejsen, er desuden steget 4,3 procent.
Derudover steg antallet af interkontinentale passagerer med hele 10 procent. Det skyldes blandt andet SAS nye rute til San Francisco og øget kapacitet på andre ruter, blandt andet Air Canada til Toronto, lyder det fra lufthavnen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned