Købstædernes Forsikring fyrer direktøren
Der er brug for friske kræfter. Derfor har bestyrelsen Købstædernes Forsikring fyret direktøren gennem 16 år, Mogens N. Skov. Der er endnu ikke fundet en afløser.
- Bestyrelsen er straks gået i gang med at finde en ny administrerende direktør. Indtil denne er fundet, indtræder Steen B. Jørgensen som administrerende direktør, skriver forsikringsselskabet i en pressemeddelelse.
Steen B. Jørgensen har været medlem af bestyrelsen i Købstædernes Forsikring siden 2010 og har været direktør i finansielle virksomheder i mere end 20 år.
- Baseret på de seneste års erfaringer har vi i bestyrelsen konkluderet, at der er brug for friske kræfter i direktionen.
- Vi søger derfor en ny administrerende direktør, som har arbejdet indgående med det forsikringstekniske område, lyder begrundelsen fra bestyrelsesformand i Købstædernes Forsikring, Hans Kristian Jensen.
Selskabet forklarer, at fyringen af den mangeårige direktør er udløst af, at Mogens N. Skovs direktørkollega har sagt op.
- Ændringen i direktionen blev aktuel, da driftsdirektør Jesper Franch, som var sat i spidsen for implementeringen af selskabets strategi, uventet opsagde sin stilling.
- En enig bestyrelse har efterfølgende vurderet, at Købstædernes Forsikring fremadrettet bør have en direktion på kun én person, som kan videreføre strategien, hedder det i pressemeddelelsen.
Selskabet oplyser, at Mogens N. Skov stopper som direktør med øjeblikkelig virkning, men at han fremover skal løse konsulentopgaver for forsikringsselskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde