I november sætter Klub FT kursen mod Dubai.
27.-29. marts 2009 - Sort sol - udsolgt. Vi forsøger at lave en tur mere med afrejse 29.-31. marts.
Tre dage med helpension i det flade marskland. Skaldyrsfrokost på Mandø, udflugt til hollænderbyen Friedrichstadt, vadehavsfrokost med udsigt til øerne Amrum, Føhr og flere halliger, Rømø med Kommandørgården, stranden ved Lakolk, sejltur til Sild og "solformørkelse" set fra Emmerlev Klev Strandhotel.
Vi skal på tur til marsken for at opleve naturfænomenet "sort sol". Himlen formørkes af store stæreflokke en time før solnedgang. De samles for i fællesskab at finde et egnet logi for natten - et sted, hvor de kan være i fred for rovdyr og komme sikkert gennem natten.
Annonceret 10. januar.
24.-26. april - James Last koncert i Berlin - udsolgt vi forsøger at lave en tur til en tilsvarende koncert i Bremen 27.-29. april. Mere følger mandag 12. januar.
Tag med til James Last koncert i Berlin på denne tre-dages bustur, der også byder på guidet rundvisning i Berlin og overnatning på 4-stjernet hotel. Pris per person i dobbeltværelse 3.399 kroner, tillæg for enkeltværelse 350 kroner, tillæg for afbestillingsforsikring 195 kroner pr. person. Med i prisen er bustransport, en let frokost-anretning på færgen på udrejsedagen, 2 x morgenmad, 2-retters middag fredag aften, 3-retters middag lørdag aften (drikkevarer ikke inkluderet), overnatning på 4-stjernet hotel, billetter i bedste kategori til koncerten, samt guidet rundvisning i Berlin.
Annonceret lørdag 10. januar.
1. maj - Tredages tur til Rügen og Stralsund
Siden Murens Fald i 1989 har Folketidendes Rejseklub, Klub FT, haft flere og populære ture til Tysklands største ø Rügen, ferieparadiset for alle tyskere.
På opfordring laver Klub FT endnu en tur i samarbejde med Kruses Busser i Nakskov, men denne gang bliver udgangspunktet den gamle smukke hansestad Stralsund.
Endeligt program forventes klar cirka 15. januar.
Klub FT repræsentant på denne rejse er Erik Holm.
7. juni - En uge på den græske ø, Zakynthos
Klub FT er i gang med at forberede en uge på solrige græske ø, Zakynthos.
Afrejse bliver i 7. juni. Endeligt program er klar og kan bestilles på mail hos klub ft (mailadresse anført nederst)
13. juni - Krydstogt i Middelhavet
Krydstogtet tager sin begyndelse i Venedig i Italien og bringer os i løbet af en uge videre til Split i Kroatien, Korfu, Athen, Mykonos, Katakolon i Grækenland, inden vi returnerer til Venedig.
Endeligt program forventes klar først i februar.
Klub FT repræsentant på denne rejse er Erik Holm.
6.-10. august - Puccini-operafestival i Toscana
Har man sagt opera, må man også sige Puccini - komponisten bag de mest elskede italienske operaer. Og har man sagt Italien, må man også sige Toscana, der for mange er en af Europas skønneste pletter. Begge dele er der mulighed for at opleve på Folketidendes Rejseklubs operatur 6.-10. august. Her bliver der lejlighed til at opleve to af Puccinis populæreste operaer, "Tosca" og "Turandot" under den italienske stjernehimmel, nemlig på Puccini-festivalen, der finder sted i arenaen ved Torre del Lago.Rejsen, der arrangeres i samarbejde med DSB Rejsebureau, Nykøbing F., byder også på besøg i renæssancens hovedstad Firenze, i Lucca, hvor Puccini blev født for 150 år siden, og i Pisa med det skæve tårn. Under opholdet bor deltagerne i den hyggelige kurby Montecatini Therme, der ligger centralt for udflugterne.
Rejsen annonceres 31. januar.
Klub FT repræsentant på denne rejse er K.E. Watz
19.-23. august - Island
Den største oplevelse på en rejse til Island er den fantastiske natur, og man skal ikke langt uden for Reykjavík, før stilheden og skønheden tager over med en dybt fascinerende natur, hvis lige ikke findes andet sted på kloden.
En rejse til Island er også en rejse tilbage i tiden. Her er det nemlig lykkedes befolkningen at bevare det sprog, som blev talt af alle i Norden, dengang vikingerne drog på plyndringstogter.
Rejsen med Bravo Tours går til verdens nordligste hovedstad, Reykjavík, der er en spændende og pulserende by, der tilbyder afslapning, flot natur og aktiv ferie.
Vi skal på byrundtur i Reykjavík, opleve nogle af Islands største seværdigheder og bade i Den Blå Lagune.
September - Cosda del Sol
Klub FT er i gang med at forberede en uge på solkysten, Costa del Sol.
Afrejse bliver i september. Endeligt program forventes klar først i februar.
September - Koncert med Andre Rieu
Koncert i Kassel i Tyskland med Andre Rieu. Arrangementet bliver med overnatning. Endeligt program forventes klar i uge 5.
24. oktober - New Zealand
Vi har plukket det bedste af New Zealand til denne 3 ugers rundrejse, der har sit udgangspunkt i Auckland. Fly København/Bangkok på vej ud. 1 overnatning i Bangkok, derefter videre fra Bangkok til Auckland, hvorfra rundrejsen begynder. På programmet er blandt andet besøg på en slangefarm, hvor vi ser giftslangerne blive "malket", helikopterflyvning, hvalsafari og meget andet. Programmet til rejsen er klar og kan bestilles på mail hos Klub FT.
Pris 35.240 kroner pr. person.
Klub FT repræsentant på denne rejse er Pia Winther.
Dubai - november
6-dages rejse til ørkenstaten Dubai, et af de mest velhavende olielande.
Endeligt program er klar og kan bestilles på mail hos Klub FT.
I 2009 har vi yderligere planer om følgende:
- 1 dags tur til Eutin - dato ukendt
- Besøg i DRs nye koncertsal
- 1 dags tur til Saalar/Boden med sejltur - dato ukendt
- Safari i Tanzania - sidst på året - 11 dage
- 17. august - Familieferie på Cypern - annonceret 3. januar
- Maj- Normandiet - er annonceret,
- September - Galapagos øerne - er annonceret
- 27. marts - Balletten B for Balanchine
- Julemarked på Christiania
Derudover kigger vi efter gode tilbud på både opera, ballet, musicals og teater.
Klub FT har telefontid mandag og tirsdag fra klokken 19-20 på telefon 23 46 20 00. Vi træffes også på mail: klub-ft@ft-gruppen.dk for spørgsmål til ovenstående arrangementer.