Krise i Cypern: Landet får kreditprygl af Moody's
Det amerikanske kreditvurderingsbureau Moody's har valgt at nedgradere Cyperns statsobligationer med tre hak - fra B3 til Caa3.
Kreditpryglene fra Moody's efterlader det kriseramte land i Middelhavet tæt ved en såkaldt "skraldespandsstatus", og nedgraderingen kommer, fordi de cypriotiske banker sandsynligvis har behov for mere statslig støtte.
Bankerne er kommet i problemer, fordi store lån til græske og cypriotiske kunder er blevet misligholdt. Moody's mener, at statsgælden snart bliver så stor, at den ikke længere er bæredygtig.
Nedgraderingen af Cypern er den seneste i en række fra de internationale kreditvurderingsbureauer. Moody's har i alt nedgraderet Cyperns økonomi med ni hak i løbet af de seneste 10 måneder.
Cypern, der er EU's tredjemindste land, er blevet ekstremt hårdt ramt af gældskrisen i Grækenland, fordi cypriotiske banker har store beholdninger af græske statsobligationer.
Cypern er på vej til at få økonomisk hjælp fra EU, og den forventede hjælpepakke er næsten lige så stor som landets bruttonationalprodukt.
Irland begyndte at få alvorlige økonomiske problemer i 2008 og blev to år senere det første euroland, der fik en egentlig hjælpepakke. Siden er Portugal, Spanien og Grækenland også kommet på støtten, og Cypern er nu også på vej.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned