Krisen banker ATP's overskud ned
ATP har været en af de stærkeste pensionsforvaltere i løbet af de seneste års økonomiske krise, men de sløje tider har alligevel også ramt den danske pensionspengetank.
ATP opnåede ganske vist et overskud på 3,9 milliarder kroner i årets første halvår, mens ATP's investeringer og afdækningen, der skal sikre pensionen for alle nuværende og kommende pensionister, gav et samlet resultat på 5,7 milliarder koner.
Men overskuddet er halveret i forhold til sidste år, skriver borsen.dk. Efter første halvår 2011 lød overskuddet før skat på 8,1 milliarder kroner.
- Den europæiske gældskrise fortsætter med uformindsket styrke, og første halvår har været præget af generel stor usikkerhed på de finansielle markeder, lyder forklaringen fra direktør Lars Rohde i en pressemeddelelse.
Rohde, der tidligere på ugen blev udpeget som kommende direktør for Nationalbanken, kalder dog resultatet tilfredsstillende.
- Desuden er den lave rente en udfordring, når man, som ATP, skal producere pensioner. På den baggrund er vi tilfredse med resultatet, siger Lars Rohde.
ATP administrerer i øjeblikket 602 pensionsmilliarder for danskerne. Ved udgangen af første halvår var der 860.000 pensionister, der modtog løbende livslang pension fra ATP.
I de første seks måneder modtog ATP 4,3 milliarder kroner i bidrag og udbetalte 5,9 milliarder kroner i pension.
Rohde begynder sit nye job som nationalbankdirektør den 1. februar 2013, hvor han afløser Nils Bernstein, der falder for aldersgrænsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet