Kvickly-direktør stopper øjeblikkeligt efter uenighed
At være chef i Coop er ikke et livslangt job. Det må Kvickly-direktør Jesper Faurholdt erkende efter at have fået en aftale om øjeblikkelig fratrædelse på årets næstsidste dag.
Ifølge en pressemeddelelse fra Coop er det "uenighed om den fremtidige strategi for kæden", der er årsagen.
I sommer gik det samme vej for Coop-direktør Jesper Lien, der blev fyret i august.
Ifølge Coops bestyrelsesformand, Lasse Bolander, havde man været godt tilfreds med Lien gennem 19 år - men bestyrelsen vurderede, at der var brug for nogle nye øjne på virksomheden.
Jesper Liens afløser blev fundet i oktober i Peter Høgsted. Og da han begyndte sin karriere i Coop, var hans første job var som kasseassistent i det daværende OBS! i Randers, der i dag hedder Kvickly.
- Jesper har haft en fornem karriere i Coop. Han har skabt markante forbedringer i Kvickly de seneste fire år, og jeg vil gerne takke ham for indsatsen, siger Peter Høgsted, Coop, i en pressemeddelelse.
Selv siger den fratrædende direktør, at han er meget stolt af de resultater og den udvikling, han har skabt sammen med Kvicklys 8000 medarbejdere gennem de seneste fire år.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker