Kvinde - din mand knokler altså mere end dig
Mænd arbejder mere end kvinder. Og selv om man tæller støvsugning, tøjvask og madlavning med i regnskabet, så er det stadigvæk manden, der vinder i arbejdstidsregnskabet, skriver Søndagsavisen.
Det viser en undersøgelse fra Rockwoolfondens Forskningsenhed med 7075 deltagere, som Dansk Erhverv har regnet på.
Mænd, der er mellem 18 og 74 år, arbejder i snit seks timer og seks minutter om dagen, mens kvinder i samme aldersgruppe kun kommer op på at arbejde fem timer og 43 minutter.
Det svarer til en seks procent kortere arbejdsdag hver eneste dag hele året rundt i 56 år. Og samler man de færre timer, har kvinderne 17,5 færre almindelige arbejdsdage om året end mændene.
På jobbet ligger mændene i front med tre timer og 49 daglige minutter hver dag året rundt mod kvinders to timer og 28 minutter.
- Der er flere grunde til, at kvinder har en markant lavere arbejdstid end mænd. For det første er flere kvinder på deltid end mænd, siger Geert Laier Christensen, analysechef i Dansk Erhverv, til Søndagsavisen og fortsætter:
- Og for det andet er der flere kvinder ansat i den offentlige sektor, hvor den gennemsnitlige arbejdstid er noget lavere end i den private sektor, siger han.
Men selv om mændene arbejder mere end kvinderne, så er de dog blevet mindre arbejdsomme end tidligere. Faktisk har mændenes arbejdstid været i frit fald de seneste årtier.
I 1964 stod man ved samlebåndet eller sad på kontorstolen i fem timer og 54 minutter - det er faldet til tre timer og 49 minutter, skriver avisen.
Til gengæld har manden fået øjnene op for, at det også kræver sin mand at holde hus og hjem. De 29 minutters hjemlige pligter om dagen, som mændene bidrog med i 1964, er ifølge Søndagsavisen i dag vokset til to timer og 17 minutter.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet