Lægehelikopter på vingerne fra marts

Det er TrygFonden som donerer op til 50 millioner kroner til en forsøgsordning med en akutlægehelikopter. Helikopteren skal indgå i akutberedskabet i Region Hovedstaden og Region Sjælland fra marts 2010 og halvandet år frem.

Det er resultatet af et nyt samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner, Sundhedsministeriet, Region Hovedstaden og Region Sjælland., skriver Trygfonden i en pressemeddelelse.Akutlægehelikopterordningen bliver en del af akutberedskabet sammen med akutlægebilerne.

Helikopteren vil blive sat ind i de tilfælde, hvor meget trafik eller store afstande betyder, at det ikke er hensigtsmæssigt at transportere patienterne på landevejene.I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2009 blev der indgået en aftale om etablering af en landsdækkende lægehelikopterordning fra 2011. Forsøgsordningen skal gennemføres det næste 1½ år og indsamle erfaringer forud for den landsdækkende og permanente ordning.

En akutlægehelikopter vil fra foråret kunne transportere patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Offentliggjort Sidst opdateret