Lægerne lukker og protesterer
Foto: Polfoto
Polfoto
Næsten alle praktiserende læger på Lolland-Falster holder lukket på tirsdag.
De praktiserende læger på Lolland-Falster lukker deres praksisser på tirsdag og tager til protestmøde i Odense. Dermed er patienterne henvist til et akut-beredskab, som holder åbent, mens deres kolleger samles i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) for at markere deres utilfredshed med regionernes opsigelse af lægernes overenskomst og det lovforslag, der umiddelbart efter blev fremsat.
- Lovforslaget vil fratage praktiserende læger medindflydelse på driften af vores egne klinikker, mener Ole Olsen, som er læge i Sakskøbing og formand for PLO i Guldborgsund.
Han tager til Odense med 35 kolleger og deres klinikpersonale.
Også i Lolland Kommune holder lægerne lukket, og her kan patienter med behov for lægehjælp blive henvist til et akutberedskab via en telefonsvarer hos deres egen læge.
Samtidig er PLO for alvor begyndt at organisere sig i konflikten mod Danske Regioner.
Således oplyser formand Henrik Dibbern, at man nu begynder at indsamle lægernes ydernumre.
På fem regionsmøder har 94,3 procent af de fremmødte læger givet udtryk for, at de er parat til at aflevere deres ydernummer og dermed opsige aftalen med det offentlige. Det svarer til, at 70 procent af landets praktiserende læger har stemt ja.
Det gælder for hele 96,1 procent af de 386 Region Sjælland-læger, der afgav deres stemme på et møde i Køge i sidste uge. Kun tre sagde nej, mens 12 ikke havde taget stilling.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet