Med 98,5 procent af stemmerne talt op, erkender statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sit valgnederlag. Han går til dronningen fredag klokken 11 med regeringens afskedsbegæring.
- Jeg kan konstatere, at der ikke er et parlamentarisk grundlag bag regeringen. Danskerne har talt. Det har været et tæt valg.
- Jeg har ringet Helle Thorning og sagt tillykke, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han fastslår, at regeringen fortsætter som et forretningsministerium, indtil en ny statsminister er udpeget.
- Og så vil jeg råde dronningen til at konsultere partilederne herunder mig selv, og så vil jeg give hende mit råd om den næste regering, siger Lars Løkke Rasmussen.
Midt i valgnederlaget glæder han sig over, at der fortsat er flertal bag tilbagetrækningsreformen fra foråret, som blev indgået mellem Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale.
- Jeg er glad for, at det reformflertal, der blev dannet i foråret ikke bare er intakt, det er styrket, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til, at partierne bag tilbagetrækningsreformen samlet set er gået frem.
- Det betyder, at de store reformer, vi har aftalt kommer til at stå. Det må en hvilken som helst ny regering acceptere og leve med.
- Det er jeg glad for på danskernes vegne, for det er med til at gøre dansk økonomi robust og dermed skabe en bedre fremtid for Danmark, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde