Lauritzen tredobler underskudforventning
Rederiet J. Lauritzen må foretage endnu en markant nedjustering af helårsresultatet for 2013.
Krisen i tørlastbranchen og manglende overholdelse af aftaler blandt samarbejdspartnere får rederiet til at vente et underskud på 1,7 til 1,9 milliarder kroner.
Det skriver Shippingwatch ifølge Ritzau Finans.
- Nettoresultatet for 2013 ventes at forblive utilfredsstillende med et forventet tab på 310 millioner dollar til 340 millioner dollar, skriver rederiet.
Men långiverne skal ikke frygte noget, da "JL venter også ved udgangen af 2013 at opfylde alle klausuler i låneaftaler."
Der er tale om en tredobling af det ventede underskud i forhold til i slutningen af juni, da rederiet ventede et noget mere beskedent underskud på 477 til 617 millioner kroner.
Branchemediet oplyser også, at det ventede milliardunderskud kan tvinge rederiet til at frasælge aktiver.
- Som følge af den samlede effekt af adskillige modparters misligholdelse af kontrakter siden 2011 og de forsat udfordrende markedsudsigter, vil vi øge vor likviditet ved salg af udvalgte aktiver, udtaler Lauritzens administrerende direktør, Jan Kastrup-Nielsen.
En række faktorer har i løbet af andet kvartal påvirket værdien af JL's egne skibe og ført til nedskrivninger på i alt 1,2 milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker