Samlet gav realkreditinstitutterne i marts 26.832 lånetilbud til private låntagere og virksomheder. Det er 11.000 flere end samme måned sidste år, viser tal fra Realkreditrådet.
- Det historisk lave renteniveau får mange til at undersøge mulighederne for at omlægge deres realkreditlån. Vi har senest været vidne til stor interesse for omlægning til fastforrentede 3,5 procent lån, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Men selv om der kommet lidt mere gang i forretningen end i 2011, ligger antallet af lånetilbud på et lavt niveau i et historisk perspektiv.
Fra 1996 til i dag er der i snit givet knap 35.000 lånetilbud om måneden.
- Den lave aktivitet på boligmarkedet gør, at realkreditinstitutterne giver færre lånetilbud til boligkøb. Det er forklaringen på, at antallet af lånetilbud er mindre, end før krisen satte ind i efteråret 2008, siger Ane Arnth Jensen i en kommentar.
Man kan gå til sit realkreditinstitut og søge om et lånetilbud, hvis man ønsker at omlægge et eksisterende lån, optage tillægslån eller indgå en aftale om køb af ejerbolig.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker