Foto: Charlotte Flade
Området ved vulkankrateret Furnas byder på en fantastisk udsigt. Især når det er tørvejr!
Dagbog 10.05 fra Azorerne
Af Charlotte Flade, Hotel Acores Atlantico
Lørdag gik turen østpå for gæsterne på Hotel Acores Atlantico. En rigtig god buschauffør og en meget sød guide fra Bravo Tours viste os seværdighederne på østsiden af øen.
Vejrguderne var os nådige, for det regnede kun, når vi var inde i bussen. Vi havde blandt andet en dejlig tur i Terra Nostra parken, hvor bregner og gamle spændende træer, planter og blomster omkransede "Ungdommens Kilde". Mange af gæsterne tog da også chancen og badede i det okkergule vand, som var 35 grader varmt - velvidende at de kunne risikere at blive 20 år yngre - og derved måske skulle tilbage på arbejdsmarkedet, når de kom hjem fra Azorerne !!!
Turen sluttede ved vulkankrateret Furnas, hvor jordens indre varme boblede og kogte.
Af Susanne Østergaard, Hotel Royal Garden
Vejret på Azorerne var strålende lørdag - men desværre ikke på den gode måde. Vi har hørt, at vi ikke helt matcher jeres pinsevejr hjemme i Danmark, men til gengæld har vi set, hvordan et ananasliv foregår, indtil den havner i vores supermarked.
I dag skulle vi have nydt udsigten over et par smukke kratersøer. Det, vi fik at se, var imidlertid regnskyer indefra - og her var sigtbarheden ikke særlig høj. Guiden var dog så sød at vise os et postkort af udsigten.
Heldigvis havde vi tørvejr, da vi besøgte vandfaldet ved Caldeira Velha, og her sprang omkring halvdelen af gæsterne i vandet - selv en af vores yngste gæster på godt 1 år, skulle lige prøve at bade i det lune vand.
Lørdag aften gik jagten ind på at finde et sted, hvor vi kan vise azorerne, hvordan man holder en ægte pinsefest i Danmark.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet