Lederen af den ortodokse kirke i Rusland, patriark Alexij II, er død. Det bekræfter en talsmand fra kirken i Rusland overfor nyhedsbureauet AFP i dag.
- Ja, han er død, sagde en talsmand over telefonen, efter at russiske nyhedsbureauer meldte om, at den 79-årige patriark var bortgået tidligere på dagen i sit hjem udenfor Moskva. Der har ikke umiddelbart været rapporter om dødsårsag.
Patriark Alexij II var en indflydelsesrig person i Rusland. Han var med til at genopbygge kirken og sikre den en ny rolle, efter at den var blevet undertrykt af kommunisterne igennem størstedelen af det 20. århundrede.
Alexij II, født Alexej Ridiger den 23. februar 1929, indledte sin gejstlige løbebane på et tidspunkt, hvor kirken var kontrolleret af kommunistiske og ateistiske myndigheder. Han skabte en alliance med den nye russiske regering under præsident Boris Jeltsin og Vladimir Putin.
Blandt Ruslands mange millioner af troende var han et vellidt og autoritær person.
Patriarken døde på et tidspunkt, hvor den russiske ortodokse kirke endnu ikke har fundet sin balance mellem de politiske grupper i landet og befolkningen./ritzau/AFP
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker