Ledigheden falder og lønnen stiger
Flere i arbejde og højere løn. Det er, hvad titusindvis af Dansk Metal-medlemmer i eksportvirksomheder oplever i øjeblikket, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.
Årsagen er, at eksporten er kommet op i gear, og det gavner nu i høj grad de faglærte ansatte på de cirka 6000 industrivirksomheder, der lever af eksport.
- Det er vist kommet bag på de fleste, at det går så godt. Danske virksomheder og ansatte er fleksible og kan levere høj kvalitet til tiden.
- I en tid med stor usikkerhed betyder det meget, for kunderne er villige til at betale for den sikkerhed, siger cheføkonom i Dansk Metal, Allan Lyngsøe Madsen til Jyllands-Posten og peger på vækst i Tyskland og Sverige som afgørende faktorer.
10,8 procent af Dansk Metals 110.000 medlemmer var ved årsskiftet 2010/2011 uden job, og det tal er nu nede på 6,6 procent.
Kombineret med, at resultaterne i de lokale lønforhandlinger lader til at overraske positivt og lande på stigninger mellem 1,5 og 2 procent, bliver det sværere at bevare pessimismen.
Mange havde forventet nulløsninger i lønforhandlingerne, og eksempelvis i byggeriet kommer de ansatte fortsat til at kigge langt efter mere i lønposen.
Fremgangen skyldes, at eksportvirksomhederne har brugt krisen til at skære til og tilpasset sig den internationale konkurrence.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker