Da røgen havde lagt sig og stemmerne vaR talt op, stod det klart, at De Konservatives finansordfører, Mike Legarth, stadig sidder i Folketinget efter et veritabelt konservativt trekantsdrama i Sydjylland.
Taberne i gyseren bliver politisk ordfører Carina Christensen og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Mike Legarth kom ind i Folketinget i 2007 og har siden haft flere forskellige ordførerposter for partiet. Han har både passet posten som kommunalordfører, erhvervsordfører samt haft ansvar for vigtige områder som finans- og skattestoffet.
Således har Mike Legarth blandt andet arbejdet aktivt for at få sænket topskatten til 50 procent.
I den seneste kriseagtige tid for De Konservative op til valget foreslog Mike Legarth på et tidspunkt, at partiet måske skulle forlade regeringssamarbejdet med Venstre - et udspil, der blev set som en udfordring af partiets daværende formand Lene Espersen.
Før sin tid i Folketinget havde Mike Legarth en periode som borgmester i Vamdrup Kommune fra 2001 til 2006.
Han har i sit eget erhvervsliv først været befalingsmand i Livgarden og siden politibetjent. Derefter var han direktør og grundlægger af en inkassovirksomhed.
Mike Legarth har også gjort sig bemærket som politisk racerkører. Fra 2000 til 2006 deltog han i et Formel 2000-mesterskab med eget team og kørte da om kap med racernavne som Jan Magnussen, Jason Watt og Thorkild Thyrring.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker