Lego har således fornyet sin aftale med folkene bag science fiktion-filmene Star Wars, så der må produceres klodser og figurer fra filmuniverset de næste 10 år.
- Det er meget sjældent at finde et langtidsholdbart produkt, som leverer vækst år efter år inden for legetøjsmarkedet, uden at der er film til at drive interessen frem.
- Men Star Wars trodser alle odds, siger Jill Wilfert, vicepræsident i Legos afdeling for licenser i en pressemeddelelse.
Lego og Star Wars indledte samarbejdet i 1999 i forbindelse med indspilningerne af Star Wars Episode I. Det var første gang, at Lego lukkede et andet univers ind i produktionen, men det har siden vist sig at være en god beslutning.
Det har siden udviklet sit til at være et af de mest solgte universer og er nu en linje på lige fod med de mere klassiske by-, pirater- og rummet-temaer.
I alt er der solgt 200 millioner sæt af klodserne siden 1999. Serien gengiver forskellige scener og personer fra Star Wars-filmene.
- Vi er begejstrede over at forlænge vores lange og succesfulde samarbejde med Lego.
- Ved at bringe disse to ikoniske internationale brands sammen har vi skabt noget unikt for børn, familier og fans overalt, siger Derek Stothard fra Lukas Licening, der står for licenserne i Lukasfilm, som står bag filmserien.
Der er i alt udkommet seks Star Wars-film fra 1977 til 2005.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker