Lidt mere ro på inflationen i EU
Der falder stadig mere ro på priserne i Europa.
Den månedlige opgørelse fra EU's statistiske kontor, Eurostat, viser, at den årlige inflationsrate igen i januar tog et lille nøk nedad.
I hele EU var inflationen på 2,1 procent mod 2,3 procent måneden før og hele 2,9 procent et år forinden.
I de 17 eurolande er tendensen den samme. Her var den årlige inflation i januar 2,0 procent mod 2,2 procent de to foregående måneder og 2,7 procent i januar sidste år.
Danmark skiller sig ud ved nu at være et af de EU-lande, der har den allerlaveste inflation. I januar blev den registreret til 1,0 procent mod 1,9 måneden før og 2,8 procent sidste år.
Ifølge Eurostat bliver inflationen generelt i hele EU trukket op af stigende priser på elektricitet, grøntsager og tobak, mens priserne falder mest på telekommunikation, medicin og sundhedsydelser samt på tøj.
Rumænien er med 5,0 procent det land i EU, der har den højeste årlige inflation, fulgt af Estland med 3,7 og Holland med 3,2 procent.
Mens kriselandet Grækenland i januar ifølge Eurostat oplevede, at priserne var helt i ro med en inflation på et rundt nul.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde