LO og DA er enige om mæglingsskitse

Formanden for LO, Harald Børsting, er tilfreds med aftalen, selv om lønstigningerne foreløbig ikke bevarer værdien af lønnen, reallønnen. Priserne stiger med omkring det dobbelte af de aftalte lønstigninger.

De aftalte lønstigninger er mellem 1,25 procent og 1,5 procent årligt for de lavest lønnede. Lokale forhandlinger i løbet af foråret kan hæve den sats.

LO-formand Harald Børsting har størst håb for næste år.

- Jeg er mere fortrøstningsfuld 2013. For 80 procent foregår på den enkelte arbejdsplads, og vi har gode tillidsfolk, siger Harald Børsting.

LO påpeger, at mæglingsforslaget forbedrer indsatsen mod social dumping, seniorordninger og uddannelse.

Lønmodtagerne får væsentligt bedre mulighed for at efteruddanne sig. Både i opsigelsesperioden, hvis de bliver fyret, og hvis de har brug for nye kvalifikationer i deres job, fremhæver Harald Børsting.

I Dansk Arbejdsgiverforening er administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen også glad for aftalen. Den viser ansvarlighed, mener han.

- Det er et bidrag til at løse massive konkurrenceevne problemer i Danmark, siger han.

Mæglingsskitsen er lavet på baggrund af alle de decentrale forlig, som begyndte med aftalen mellem CO-Industri og Dansk Industri den 12. februar.

Resultatet skal nu til afstemning, som kan strække sig over tre-fire uger.

De enkelte områder, som endnu ikke har fået et aftale, skal forligsmanden samle op i den endelige skitse, som ventes fremsat på torsdag.

Kun fire procent af LO-DA området har ikke kunne blive enige selv.

/ritzau/

LO og Dansk Arbejdsgiverforening har godkendt forligsmandens mæglingsskitse, som gælder for en halv million lønmodtagere i år og næste år.

Offentliggjort Sidst opdateret